Hvis et barn bliver anbragt i pleje eller bliver adopteret ind i en anden familie, kan vi regne med, at barnet allerede har været igennem meget, som har været voldsomt og potentielt traumatiserende. Selv om plejeforældrene/adoptivforældrene er klar til at modtage barnet og glæder sig til at drage omsorg for det, vil barnet oftest have traumer og omsorgssvigt med sig. Det kan spænde ben for den sunde relation, plejeforældrene/adoptivforældrene forsøger at skabe med barnet. Mange gange har barnet heller ikke fået en sammenhængende historie fortalt om sit liv, hvilket i sig selv skaber et indre kaos.

Jeg har mange års erfaring med at arbejde med anbragte og adopterede børn gennem terapeutisk behandling og samtaleforløb til plejeforældre/adoptivforældre. I mange tilfælde hjælper det virkeligt familien at tilbyde et Theraplay forløb til barnet og den ene eller begge plejeforældre/adoptivforældre, fordi vi igennem aktiviteterne i Theraplay kan arbejde med tilknytning, samspil og regulering. Herigennem har jeg erfaring med helt konkret at hjælpe forældrene til bedre at kunne regulere sit barn. Sideløbende har jeg samtaler med plejeforældre/adoptivforældre, dels for at understøtte behandlingen i Theraplay-sessionerne, og dels for at give rum for at de kan undersøge de udfordringer, de står med i relationen til barnet i dagligdagen. I andre tilfælde er det mere hjælpsomt med et legeterapeutisk forløb til barnet, da det i højere grad har brug for at arbejde med indre dynamikker.

Jeg har også stor erfaring med at integrere spædbarnsterapi i Theraplay-forløb med plejeanbragte børn, som trænger til at få fortalt deres livshistorie. Også selvom deres historie er voldsom. Måske har de ikke en bevidst erindring om, hvad der er sket. Men både kroppen og underbevidstheden husker, og min erfaring er, at der i barnet skabes en sammenhængende indre følelse i dem, når de får historien fortalt – netop fordi barnet har en ubevidst erindring om, hvad der skete.