Legeterapi

Legetøj er barnets ord, måden det sættes sammen og leges med er barnets sprog. Det er udgangspunktet for min måde at forstå barnets indre verden, når det kommer i terapi hos mig.

Med børn giver det ikke mening, at vi spørger dem, hvordan et traume fylder for dem, eller hvorfor han/hun bliver så vred. I stedet kan jeg gennem legen ”spørge” dem, og her er det min erfaring, at børn er meget tydelige i deres lege-sprog med at vise, hvad de tumler med, og hvordan de har det.

Legeterapi er den ældste metode til at arbejde terapeutisk med børn. Særligt yngre børn i alderen 3-12 år kan have stor gavn af at arbejde i legeterapi.

Helt konkret har jeg to sandkasser hos mig; en med tørt sand og en med vådt sand. Derudover har jeg masse figurer og legetøj, som barnet kan bruge ned i sandkasserne.

Legeterapien har i grove træk to formål. Først og fremmest at jeg får en viden om, hvad barnet tumler med, og med den viden kan jeg hjælpe jer, forældre, til at forstå og møde jeres barn på en ny måde. Dernæst har legeterapien det formål at være et terapeutisk rum for barnet, hvor det kan arbejde med sine traumer, sorg, vanskelige følelser etc.

En legeterapisession varer 45min.

Legeterapi

Copyright © Cathrine Kingo // Hostrupsgade 20, 1. sal, 8600 Silkeborg

Tlf: 50 41 00 74. Mail: psykologcathrinekingo@gmail.com