Jeg er mor, hustru, datter, søster og børnepsykolog. Livet har sat sine spor i mig, og jeg har selv af flere omgange søgt hjælp hos en psykolog. Både til at forstå mig selv og få bearbejder traumer fra store tab, men også som mor har jeg søgt professionel hjælp til at hjælpe mit barn videre.
Det betyder, at når I kommer hos mig, vil I møde et menneske, som selv kender til hvordan livet kan slå knuder og låse os fast, og I vil samtidig møde en professionel børnepsykolog, som gør sig meget umage med at have en stor faglighed at hjælpe jer med. Jeg bor med min mand og vores to piger i Silkeborg.
Er du i tvivl om dit barn eller jeres familie har brug for behandling? Hos mig kan I få professionel hjælp til at vurdere det. Vi kan alle sammen møde udfordringer i løbet af vores liv. Nogle udfordringer er større, og vi får brug for hjælp til at komme igennem på bedst mulige måde og søger derfor professionel hjælp. Hvis I møder udfordringer som forældre til et af jeres børn, eller har brug for hjælp til at finde en mere velfungerende dynamik i jeres familieliv, kan I kontakte mig for terapi og guidning.
Copyright © Cathrine Kingo // Hostrupsgade 20, 1. sal, 8600 Silkeborg
Tlf: 50 41 00 74. Mail: psykologcathrinekingo@gmail.com