Jeg befinder mig mellem en eksistentiel grundholdning og en psykodynamisk udviklingsforståelse. Det betyder, at I hos mig vil opleve, at jeg gør mig umage med at forstå jeres værdier og udgangspunkt for livet, fordi jeg er af den opfattelse, at jeg kun kan være en hjælp, hvis jeg møder jer der, hvor I er.
Herfra vil vi sammen undersøge, hvordan I kommer videre i den krise/situation, I befinder jer. Samtidig vil I også møde en børnepsykolog, med stor viden om barnets udvikling fra fosterstadiet og ind i voksenlivet, og om hvordan traumer, alvorlig sygdom etc. påvirker et barns udvikling.
Jeg har mange års erfaring i arbejdet med børn både i PPR og med terapeutisk behandling.
Jeg får løbende supervision af andre specialister på området, og jeg er ofte på kurser og efteruddannelse, fordi det for mig at se er nødvendigt at kende til nyeste viden og løbende blive vejledt i mit arbejde med børn og familier.
Copyright © Cathrine Kingo // Hostrupsgade 20, 1. sal, 8600 Silkeborg
Tlf: 50 41 00 74. Mail: psykologcathrinekingo@gmail.com