Hvis et barn bliver anbragt i pleje eller bliver adopteret ind i en anden familie, kan vi regne med, at barnet allerede har været igennem meget, som har været voldsomt og potentielt traumatiserende.

Selv om plejeforældrene/adoptivforældrene er klar til at modtage barnet, og glæder sig til at drage omsorg for det, vil barnet oftest have negative relationelle erfaringer med sig, som kan spænde ben for plejeforældrenes/adoptivforældrenes omsorg.

Mange gange har barnet heller ikke fået en sammenhængende historie fortalt om sit liv, hvilket i sig selv skaber et indre kaos i barnet. O der er mange flere ting på spil i anbringelser og adoptioner.

Jeg har stor erfaring med at arbejde med anbragte og adopterede børn gennem terapeutisk behandling og samtaleforløb til plejeforældrene/adoptivforældrene. I mange tilfælde er det hjælpsomt at tilbyde et Theraplay forløb til barnet og den ene eller begge plejeforældre/adoptivforældre, fordi vi igennem aktiviteterne i Theraplay kan arbejde med tilknytning, samspil, regulering og herigennem har jeg erfaring med helt konkret at hjælpe forældren til bedre at kunne regulere sit barn.

Sideløbende hermed har jeg samtaler med plejeforældre/adoptivforældrene for dels at understøtte behandlingen i Theraplay-sessionerne, og for dels at give rum for at de kan undersøge de udfordringer, de står med i relationen til barnet i dagligdagen.

Jeg har også stor erfaring med at integrere spædbarnsterapi i Theraplay-forløb med plejeanbragte børn, som trænger til at få fortalt deres historie. Også selv om deres historie er voldsom. Måske har de ikke en bevidst erindring om, hvad der er sket. Men både kroppen og i underbevidstheden husker, og min erfaring er, at der i barnet skabes en sammenhængende meningsfølelse i dem, når de får historien fortalt – netop fordi barnet har en ubevidst erindring om, hvad der skete.