Når vi får kendskab til, at et barn har oplevet vold eller været udsat for et seksuelt overgreb, kan det være svært at finde ud af, hvordan vi skal håndtere det. Oftest reagerer voksne omkring barnet med krise, chok, vrede og fortvivlelse. Mens barnet selv bliver mere forvirret og utryg ved det, der er overgået det. Ved seksuelle overgreb har barnet ofte gået med det i nogen tid selv, før det har taget sig mod til at fortælle det.
Når et barn har været udsat for seksuelle overgreb eller oplevet vold, er der overgået barnet noget så brutalt, at det ikke selv er i stand til at bearbejde det i psyken. Det kan få store konsekvenser for barnet, hvis det ikke får hjælp til at få bearbejde det brutale og uforståelige, som det har været udsat for. Jeg har stor og bred erfaring med behandling til børn, som har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. I mange tilfælde er min erfaring, at legeterapi i kombination med samtale er en meget hjælpsom og nænsom form for behandling her. Sideløbende med jeres barns terapi er det nødvendigt at I forældre ligeledes kommer til samtaler hos mig, således at I bedst muligt kan støtte jeres barn igennem behandlingen, men også så I får mulighed for at bearbejde jeres reaktioner på skete.
Copyright © Cathrine Kingo // Hostrupsgade 20, 1. sal, 8600 Silkeborg
Tlf: 50 41 00 74. Mail: psykologcathrinekingo@gmail.com